1. Marilyn Manson: The Pale Emperor
Hvad er mere passende end at annoncere religionsprovokatøren Marilyn Manson på førstepladsen på selveste juleaftensdag? Touren, der bragte Brian Warner med lejesvende til Store Vega i juni, hed lige så velvalgt "The Hell Not Hallelujah Tour".
Her blev vi spist af med favoritten "Third Day of a Seven Day Binge" og den oplagte koncertåbner "Deep Six". Desværre blev pladen ikke promoveret mere end dette - for første gang i mange år havde det ellers været en kærkommen beslutning.
Det er noget af et comeback af den 46-årige amerikaner, der har parkeret shockrocken for en stund og trods sit blege image har suppleret med blues og akustisk guitar, men ikke glemt det industrielle indspark. The Pale Emperor er en sublimt sammenhængende skive, og især "The Mephistopheles of Los Angeles", "Killing Strangers", "The Devil Beneath My Feet" og "Odds of Even" havde pyntet på sommerens sætliste.
Pigmentfejl eller ej - kejseren er fyrstelig!
