onsdag den 9. december 2015

9. december

16. Kylesa: Exhausting Fire


Med Laura Pleasants og Phillip Cope på vokal og i øvrigt kendetegnet ved to sæt trommer har Kylesa skabt en medrivende konstellation, der toppede på Static Tensions og Spiral Shadow fra henholdsvis 2009 og 2010. Exhausting Fire er en mere ujævn størrelse, men udnytter stadig vellykket de to vokalers samspil og masser af temposkift.


Der er psykedeliske undertoner på ”Blood Moon”, mens ”Falling” minder om en regulær popsang – dog med en produktion blankpoleret som et rivejern. Black Sabbath-klassikeren ”Paranoid” spilles i en nedtonet og tro udgave, mens ”Lost and Confused” præsenterer helt typisk Kylesa kulminerende med råb og vellyd. Som helhed er Exhausting Fire et relativt tidskrævende album, og først efter gentagne afspilninger viser pladen sine kvaliteter frem.