lørdag den 5. december 2015

5. december

20. Tame Impala: Currents


Odeon-scenen på 2011-udgaven af Roskilde Festival blev åbnet af australske Tame Impala. Da havde de Innerspeaker fra året før i bagagen, og derfor var det et lovende og fortjent valg. Desværre forblev den sløve psykedelia på scenen og nåede ikke ud blandt de mange tilhørere. Lonerism hedder efterfølgeren, som stilmæssigt ligger tæt som mikadopinde op ad debuten.


I indeværende år er tredje udspil på markedet, og her på Currents har Tame Impala om noget fundet poptimismen. I "Let it Happen" og "'Cause I'm a Man" er der ørehængere klarere end en Svendborg Snaps, og trods en påkrævet tilvænningstid, er resultatet værd at vente på - lad det bare ske.